Skyline fortsætter driften i beskåret form til 30. juni

Der er i sidste øjeblik fundet en løsning, der medfører, at driften af Skyline-netværket opretholdes i beskåret form til den 30. juni 2012. Det var ellers meddelt, at netværket lukkede helt ned d. 1. juni kl. 16, men med den nye løsning ser det ud til, at kunder med Skyline-forbindelser har resten af måneden til at finde en anden løsning.

Som det fremgår af den officielle pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet, har man fundet en løsning, der understøtter konkursboets muligheder for fortsat drift i juni måned.

Ingen support af Skylines netværk

Det bemærkes fra kuratorernes side, at der er tale om drift i en beskåret form, idet der i perioden ikke vil være mulighed for support, ligesom der ikke er nogen bemanding til at supportere eventuelle driftsnedbrud.

Andre løsninger skal findes

Nianet har benyttet Skyline som underleverandør til trådløse forbindelser, og der findes desværre ikke flere udbydere tilbage på markedet af denne type forbindelse, så det er dermed nødvendigt at finde en anden løsning. Kontakt din account manager direkte eller på 70 20 87 30 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at finde den løsning, der passer bedst.

Læs hele pressemeddelelsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet