Hos Fuzion har vi for nylig styrket vores salgsorganisation med ansættelsen af tre dygtige medarbejdere, som hver især bringer en unik kombination af erfaring og kompetencer med sig. Med dette dygtige team er vi godt rustet til at forbedre kundeoplevelsen og understøtte vores fortsatte vækst.
Kristina Ringsing – Key Account Manager
Kristina har mere end 20 års erfaring inden for it, strategi og salg. Hendes tilgang er klar: IT er et middel til at opnå forretningsmæssige mål, og ikke et mål i sig selv. Kristina sætter stor pris på at opbygge tillidsfulde og langvarige relationer med kunderne. For hende er kundens forretning altid i centrum, og hendes dedikation til samarbejde skaber synlige resultater baseret på værdi og gensidig tillid.
Christian Sejr – Inside Sales Representative
Christian har solid erfaring inden for B2B salg og har de seneste år været med til at opbygge og optimere salgsprocesser for et tech-startup i EU. Han har en bachelor i international virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet, og hans erfaring og analytiske tilgang gør ham til en værdifuld brik i Fuzions salgsteam. Christian er klar til at styrke relationerne til både eksisterende og nye kunder.
Annette Bosteen Trabjerg – Sales Director
Annette har en stærk teknisk baggrund inden for it og digitalisering kombineret med omfattende erfaring inden for salg, forretningsudvikling og ledelse. Hendes passion er at skabe reel værdi for kunderne og sikre, at de lykkes med deres digitale transformationer. Annette bringer strategisk indsigt og lederskab til Fuzions salgsteam og vil stå i spidsen for at drive forretningen fremad.
Sammen er Kristina, Christian og Annette et stærkt team, der vil sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse hos Fuzion. Vi ser frem til at styrke vores relationer og skabe endnu mere værdi for vores kunder med deres hjælp. Du kan møde dem alle tre og resten af teamet her.